Vores ubevidste sind rummer en stor rigdom af visdom, vejledning og indsigter, som kan hjælpe os med at forstå os selv, herunder også årsager til ubalancer, smerter og sygdom i kroppen.
Vi kender det fra nattens drømme, som kan komme med dybe budskaber. Også under meditation kan vi opfange billeder, symboler og budskaber, som kan være en værdifuld hjælp til at forstå, hvad der ligger bag det vi måske oplever som svært eller smertefuldt.
Men udfordringen er ofte at fastholde billederne længe nok til, at budskabet når bevidstheden – det er som om, at åbningen til det ubevidste lukker, så snart vi prøver at konkretisere og sætte ord på de glimt af viden, vi får.
Med tegning og maleri er det muligt at få adgang til det ubevidste og få budskaberne frem og fastholde dem i en konkret og synlig form. Det arbejder man med i kunstterapien, men det er for mig også et meget værdifuldt redskab i forståelsen af de krop-psyke-sammenhænge, som vi arbejder med i kropsterapien.
Kunstterapi og kropsterapi kan med stor fordel gå hånd i hånd.
Det kræver slet ikke noget kunstnerisk talent og ingen ambitioner om, at frembringe smukke værker, men det kræver at man tør slippe kontrollen og kan sende ’den indre dommer’ væk. Ingen dom. Man skal stille spørgsmål. Og lige som man i kropsterapien skal være åben for at lytte, så skal man i det kunstterapeutiske arbejde være åben for at se.
Blindtegning
Jeg arbejder med en blindtegningsteknik, som giver mig adgang til mit eget ubevidste sind – måske kan man også kalde det min højere bevidsthed – med ’hende der ved’ inden i mig. Og på den måde kan jeg finde og forstå årsagerne til fysiske og psykiske tilstande i mig – og så kan jeg arbejde videre med dem. Ofte oplever jeg faktisk, at bare det at se det udtrykt på papir kan være nok til at løse problematikken.
Det foregår på den måde, at jeg stiller et spørgsmål: Fx ‘hvad er årsagen til min hovedpine eller rygsmerte’ – eller det kan være den dybereliggende årsag til følelser som tristhed, ubehag osv. Eller hvis jeg har en følelse af ikke rigtigt at være i kontakt med sig selv, kan jeg spørge til ’hvordan har jeg det lige nu?’ …
Jeg sætter mig så med en tegneblok (eller bare en notesblok med linieret papir eller et stykke A4, husk ingen ambitioner), en kuglepen eller tusch, blyant eller farvekridt. Jeg mærker ind i kroppen og åndedrættet og så lukker jeg øjnene og tegner med VENSTRE hånd, lader bare hånden bevæge sig i kruseduller og streger og tænker så lidt som muligt, det eneste jeg prøver at have lidt styring på er, at hånden kommer rundt på papiret, så det hele ikke samler sig i et punkt.
Når vi bruger venstre hånd til at tegne med, så snyder vi kontrollen og får adgang til den højre hjernehalvdel, som er den intuitive og kreative og som har adgang til det ubevidste. Jeg må indrømme, at jeg ved ikke hvordan blindtegning med venstre hånd fungerer hvis man er venstrehåndet, men i så fald er det jo bare at prøve sig frem med både højre og venstre hånd og fornemme, hvor man oplever at kunne slippe kontrollen bedst.
Jeg tegner i et par minutter og så åbner jeg øjnene og ser på tegningen. Nogle gange fornemmer jeg, at jeg skal fortsætte lidt endnu, men oftest vil jeg kunne se et motiv allerede. Jeg ser på hvilket motiv der dukker op. Uden at tænke for meget. Og så tegner jeg det op med højre hånd, der hvor det trænger til præcisering. Nogle gange vil jeg også skrive nogle ord på, enten om det jeg ser eller ord, der dukker op, mens jeg ser på tegningen.
Ofte viser tegningen mig min krop på et energimæssigt plan. Jeg kan se hvor er noget fortættet og hvor mangler jeg kontakt til dele af kroppen. Hvor er jeg ude af balance?
I følgende eksempel følte jeg frustreret over at jeg havde svært ved at fokusere på en opgave og jeg spurgte hvorfor:
Jeg så mig selv stående med udstrakte arme, mit hoved er forskubbet, nærmest trillet ud til højre, mens kroppen og hjertet er centreret. Jeg kunne se, at jeg var opfyldt af tanker om ydre handlinger (højre side af kroppen fortæller om at agere i den ydre verden) og at resten af mig, ikke mindst hjertet, faktisk var i god balance. Svaret fra tegningen gav mig ro, så jeg kunne slippe frustrationen over de forstyrrende tanker. Og så bemærkede jeg dem faktisk ikke længere.
I et andet eksempel spurgte jeg, hvad der skal til for at jeg får det bedre og svaret var tydeligt: du har brug for hvile. I dette eksempel er det ikke energi-kroppen der vises, men svaret på en tilstand.
Herunder et eksempel på en tydelig adskillelse mellem hoved op krop. Det ser jeg ofte i forbindelse med årsager til hovedpine, men i dette tilfælde handlede det om en følelse af at min stemme og mit udtryk var blokeret.
Der er også tegninger der viser et billede eller minde, som ligger til grund for en følelsesmæssig reaktion i mig, som i nedenstående eksempel, hvor jeg ser et barn vende ryggen til mor og far med baby. Om det lige præcis er mindet om at blive storesøster, ved jeg ikke, det kan for så vidt bare være et symbol for en oplevelse af afvisning, men jeg forstod på tegningen hvilken følelser, der lå bag den tilstand jeg oplevede.
Herunder et andet udtryksfuldt eksempel på hvad en blindtegning kan vise omkring årsagen til en bestemt følelse eller tilstand i kroppen:
Adgang til viden
Blindtegningerne er for mig en uvurderlig adgang til svar fra mit ubevidste intuitive selv. De kan vejlede mig i forhold til mit eget indre arbejde.
Men noget helt fantastisk jeg har fundet ud af er, at de også kan bruges til at fortælle mig noget om energimæssige tilstande i andre mennesker, hvilket er et nyttigt redskab som kropsterapeut. Hvor er der spændinger eller manglende energigennemstrømning? Hvor mangler klienten kontakt til dele af kroppen? Er fødderne ikke med på tegningen, så skal der måske arbejdes på jordforbindelsen?
Jeg bruger nogle gange tegningerne som en supplerende viden inden jeg behandler en klient, ikke som en ultimativ sandhed, for jeg ønsker ikke at være fastlåst i en opfattelse inden jeg møder klienten og det er det mine hænder fortæller mig, der er udgangspunkt for behandlingen. Men som oftest vil jeg opleve, at det jeg mærker på klientens krop passer med det jeg så i tegningen – eller at noget kommer frem i løbet af behandlingen som passer på det, som tegningen eller de tilhørende ord viste.
Blindtegning er endnu ikke et værktøj jeg bruger aktivt som vejledning til klienter, det er en hjælp til mig selv i arbejdet, men jeg er nysgerrig på hvad det kan og tænker på at arbejde videre med mulighederne for at bruge det på forskellige måder.
Jeg tror på at alle kan bruge det her redskab. Det eneste det kræver er at slippe kontrollen, lade forestillingsevnen blomstre og SE.
Så bare prøv dig frem 🙂
