Indre Barn Terapi
Indre barn terapi er en forløsende metode inden for kropsterapien til at heale de udviklingstraumer vi har med fra barndommen og dermed til at bryde uhensigtsmæssige adfærdsmønstre i vores voksne liv og heale mulige årsager til sygdom.
Både kropsligt og følelsesmæssigt kan vi være meget præget af oplevelser i barndommen, hvor vi af den ene eller anden grund ikke blev mødt i vores behov og ikke følte os elskede, som dem vi er og derfor lærte, at overleve ved at tilpasse os og lukke ned for dele af os selv. Man kan sige at et indre barn er ‘en oplevelse fra fortiden, der lever i nutiden’, fordi noget i os tror, at vi stadig skal overleve på samme måde. Og derfor kan vi opleve at se os selv gentage den samme adfærd, eller gang på gang havne i den samme situation, også selvom vi for længst har forstået, at det ikke gavner os.
Men ved kærligt at møde vores indre barn og hente det hjem i en trygt rum, hvor det kan føle sig elsket i kontakten med vores eget voksne jeg, kan vi forløse traumerne og føle os hele igen. Vi går fra at OVERLEVE, til at LEVE i tillid til, at vi er elskede som dem vi er. Det giver os selvværd og selvkærlighed.
Sådan foregår terapien
Indre barn terapien foregår som en visualiseringsproces kombineret med kropsterapeutiske teknikker og afspænding. Vi vil sammen se på og undersøge reaktionerne og forsvarsmekanismerne, både i kropslige sansninger, tanker og følelser.
Udgangspunktet er at intet i dig er forkert, alt vil være opstået som en reaktion på omstændigheder og sansninger, som du som barn ikke har haft mulighed for at håndtere, rumme eller forstå. Og når vi som voksne ser med kærlige øjne på det barn i os, som altid gjorde sit bedste, så kan vi slippe kampen og finde ro.
Jeg bruger ofte indre barn terapi og kropsterapi i en kombination. Det er derfor ikke sådan, at du fravælger ‘indre barn’ ved at vælge kropsterapi og healing eller omvendt. Vi vil tale om hvad der er brug for når du kommer til sessionen.
Vil du vide mere om indre barn terapi i Århus?
Vil du vide mere om indre barn terapi hos mig, så er du meget velkommen til at kontakte mig eller booke en session. Du kan også kontakte mig hvis du har spørgsmål til andre behandlinger, såsom healing og kropterapi, eller hvis du er i tvivl om hvilken behandling der passer bedst til dig.
Jeg er uddannet indre barn traumeterapeut hos Ronni Vistisen.