Om mig

Jeg er uddannet TOTUM kropsterapeut og healer

Jeg havde gennem mange år interesseret mig for healing og holistisk helbredelse, men uden helt at indse, at det var fordi det kaldte på mig, indtil jeg tog skridtet ind i mit indre for at mærke, hvor det er jeg skal hen. Det førte mig til at tage springet til en ny retning i mit liv, som ledte mig til at blive behandler. Et arbejde der føles dybt meningsfuldt for mig.

Jeg kan nu se, at den sensitivitet jeg er født med og som ofte har været en belastning for mig, i stedet er en værdifuld gave. Og jeg elsker at bruge den når jeg behandler og vejleder klienter.

Jeg elsker billeder, farver, følelser og fortællinger. Jeg elsker at sanse verden i mange dimensioner. Jeg elsker at mærke energien, livet og at se lyset i kroppen.

Jeg har opdaget at jeg har en evne til for mit indre blik at ‘se’ hvor krop og bevidsthed er i ubalance og dermed kan jeg arbejde på at genskabe helhed og sammenhæng i krop og energi.

Mit ønske er at hjælpe mennesker til at se, hvor enestående de selv er. At hjælpe dem tilbage i en tilstand af ro og balance og derigennem helbredelse.

At hjælpe dem med at se, hvor livet er.

”Mit ønske er at hjælpe mennesker til at se, hvor enestående og lysende de er.
At hjælpe dem med igen at se, hvor livet er.”

“Behandlinger hos Merete er af en dybde og kvalitet som jeg sjældent har oplevet! Merete har en tilgang til kroppen som er både intuitiv, lyttende og absolut professionel. Jeg har siden mit forløb hos Merete oplevet at de migræne-anfald jeg led af 1-2 gange om måneden, nærmest er forsvundet!
Merete har mine varmeste anbefalinger og jeg glæder mig altid til at komme igen, når antræk til spændinger tager fat.

Og en ekstra-gevinst: Hun har healende evner, hvis du spørger mig!!”

– Esthar Rose, 52 årig kunstner

“1000 Tak for din hjælp i det forgangne år, aldrig har jeg oplevet noget lignende med så god en effekt på mig og min krop. Så er taknemmelig for at jeg fandt frem til netop dig.”

– Joan

 

“Når man bliver ældre, er det vigtigt stadig at gøre noget for sin krop. Derfor får jeg jævnligt en behandling med healende kropsterapi hos Merete Troelsen. Hun er yderst kompetent og meget venlig, og behandlingen er med en vis fasthed, men alligevel meget nænsom og med stor indfølelse.

Hun arbejder ikke kun på kroppen, men i behandlingen indgår der også en afslappende healing af kroppens energifelt. Jeg kan varmt anbefale Merete, hvis man vil gøre noget godt for sin krop og for sig selv.”

– Frede, 73 år

“Merete har en fantastisk intuition. Jeg har ofte oplevet, at Merete direkte spejler mine egne indre oplevelse og billeder. Det giver en helt særlig tillid samtidig med, at jeg oplever Meretes healing som en stærk og intens oplevelse.

Jeg føler mig fuldstændig tryg i Meretes “hænder”.

Hun arbejder så blidt og omsorgsfuldt, hun kan rumme, hvad der end dukker op, hun stiller relevante spørgsmål og er fantastisk til at holde bolden på egen bane.

Hun stiller sine evner og energier til rådighed, og giver mig derved mulighed for selv at tage ansvar for min healing.

Jeg går altid let og løftet fra Meretes behandling. Mine aller bedste anbefalinger til Merete ”

– Vivi

 

“Jeg prøvede indre barn seancen. Det var en rørende, dejlig og kraftfuld oplevelse som bragte mig ned i nogle følelser jeg har brug for at mærke, men ikke normalt har adgang til. Merete er en dygtig og meget empatisk behandler. ”

– Hans

 

“Merete er en meget empatisk, nærværende og kompetent behandler. Hun formår på nænsom vis, at finde de områder i kroppen, der er problematiske, og forløse både psykiske og fysiske spændinger og blokeringer. Merete hjalp mig til at bearbejde en sorg, som gav sig udslag i uro, bekymring, tristhed og mange fysiske spændinger. Efter et kortere forløb oplevede jeg langt mere ro, og et klart forøget velbefindende psykisk og fysisk.”

– Helle

 

“Meget kompetent behandling. Merete har en personlig varme og er yderst fagligt dygtig hvilket giver stor tryghed og effekt af hendes behandling og tilgang.”

– Sara

 

“Kropsterapi og healing hos Merete kan jeg varmt anbefale. Merete er et utroligt varmt og nærværende menneske og hun har en fantastisk intuition og healende kraft. Jeg har virkeligt følt mig i gode hænder og mødt i de udfordringer jeg har stået i.”

– Mette

“Kropsterapi hos Merete er vidunderligt og inspirerende – ren balsam for krop & sjæl. Det er altid spændende at opleve, hvad der sker under en behandling og hvad Merete finder frem til med sine hænder og sin stærke intuition. Altid, når jeg kommer fra en session med hende, fornemmer jeg, at noget er blevet forløst (en spænding i kroppen, en indre konflikt, en svær følelse…), at jeg har fået en dybere indsigt og tager noget med, som jeg kan arbejde videre med.”

– Sandra

 

“Merete yder en super behandling, både fysisk og psykisk. Hun kan ramme ting man normalt ikke ser som noget, og så får hun dig til at føle din egen krop i former og farver. Du tænker over, hvad der sker i dit liv og hvordan det hænger sammen med symptomerne du evt. har i din krop. Jeg kan kun varmt anbefale Merete.”

– Maria

 

“Meget dygtig, seriøs og empatisk behandler, som ud over at løsne de fysiske spændinger samtidig i dialogen under behandlingen åbner op for, at man kan finde ind bag vanetanker og opdage nye muligheder netop ved at gå ind i kroppens signaler. Jeg kan varmt anbefale hende.”

– B.A.

Min uddannelse

TOTUM Kropsterapeut (TOTUM Skolen for kropsterapi)

Årskursus i healing (Healingscenter Aarhus)

Indre Barn Traumeterapeut (Det Terapeutiske Rum v. Ronni Vistisen)

Anatomi og Fysiologi samt Sygdomslære  (Karsten Munk Akademiet)

Jeg er RAB-registreret (Registreret Alternativ Behandler ) og Medlem af Dansk Behandlerforbund og af Healer-Ringen