Anna ligger på briksen og sanser sin krop, mens jeg masserer hende med pulserende bevægelser. Da jeg arbejder med hendes venstre arm begynder hun pludselig at græde, hun mærker den smertefulde følelse af at føle sig afvist af sin mor som 8-årig. Jeg arbejder videre med hendes krop og i den højre fod mærker hun frygt og vrede og pludselig står en episode fra skolegården klar i hendes hukommelse, en situation hvor hun blev drillet og holdt fast, men ikke turde sparke fra sig.
Eksemplet er opdigtet, men jeg oplever at mange får kontakt til fortidens glemte minder og følelser gennem kontakten med forskellige områder af kroppen. Kroppen husker, siger vi ofte. Hukommelsen sidder i cellerne, hører man også sagt.
Det bliver bekræftet af, at en del mennesker oplever at samtaleterapi ikke for alvor løsner op for vores fastlåste mønstre og reaktioner, ‘de sidder stadig i kroppen’. Mens at det ofte vil opleves at kropsterapien kan bevidstgøre, forløse og dermed skabe forandring.
Jeg synes at det er rigtig interessant at kigge nærmere på. For hvis vi antager at kroppen husker, betyder det så at de sidder der sådan rent fysisk? Og at der er ting der sætter sig i kroppen, som ikke har noget med vores tanker at gøre?
Eller er det mon snarere sindets ubevidste tanker, som vi får kontakt med gennem sansningen af kroppen?
På sin vis er præmissen for spørgsmålet måske forkert. For det antager, at der er en krop og et sind som er to forskellige dele af mennesket, godt nok uløseligt bundet sammen, men alligevel – en sammenhæng antager at der er tale om to dele.
Jeg italesætter det også oftest som to sammenhængende dele, for forståelsens skyld. Men dybest set ser jeg anderledes på det.
Jeg tror at vores krop ER vores psyke. Og omvendt, vores psyke ER i vores krop. Spændinger og smerter i kroppen er spændte og smertefulde tanker. Og begrænsende smertefulde tanker er spændinger og smerter i kroppen. Det hele er et.
Kroppen fortæller dig hvad der sker i dine tanker, måske ISÆR de tanker, som du ikke er bevidst om
Jeg tror ikke det sidder i kroppen. Kroppen er i nuet, den reagerer på vores tanker her og nu.
Kroppen er som et instrument tankerne spiller på og den viser, om det er harmoniske eller uharmoniske tanker der fylder dig. Fra øjeblik til øjeblik. Og det er vel at mærke de personlige tanker kroppen reagerer på, altså tanker om ‘mig’, om ‘mig og mit liv/min historie’ eller om ‘mig i relation til andre’. Vi har mange andre tanker som kan være helt neutrale og som ikke påvirker os, før det måske pludselig kommer til at handle om os selv, egoet.
Med andre ord er det egoet, der spiller på kroppens tangenter.
Egoet er et tankesæt vi har skabt os, betinget af vores opvækst og kulturelle påvirkning, som et begrænset billede af hvem vi er.
Men egoet er ikke den vi er. Vi er BEVIDSTHED og ENERGI. Vi er LIV og LYS. Ubegrænsede og frie.
Når vi føler os ufrie er det fordi vi tror på egoets tanker, som fortæller os at vi er ufrie, begrænsede og frygtsomme.
Kroppen fortæller os når vi er på afveje i vores tanker. Når der er en indre dommer på spil.
Kuren er at lytte kærligt indad, at tillade følelserne og at blive bevidst.
Og kroppen er din ubetingede ven og hjælper i denne proces, den viser vejen.